TEKNIK FOR DET ANNAMESE FOLK - Introduktion til dokumentsættet - Del 2

Hits: 710

SUNG NGUYEN MANH
Lektor, doktor i historie
Nick navn: En bagagehest i universitetsbyen
Pen navn: Beetle

... fortsæt ...

2.1 Rigtige navne på forfatteren af ​​værket og dets udgivelsesformularer

2.1.1 Dette er et forskningsarbejde med titlen: "Annamese folks teknik by Henri Oger" bestående af dokumenter samlet i Midland i Nordvietnam, især i Hanoi i årene 1908-1909.

2.1.2 Hele værket er realiseret under to udgivelsesformer:

     a. Et sæt bøger med titlen “Generel introduktion til studiet af det Annamese folks teknik” (1) - Et essay om materielt liv, kunst og industrier for Annams befolkning.

     b. Et album indeholdende over 4000 træsnitmalerier, også med titlen “Annamese-teknikken” (2) som Henri Oger kalder: ”En encyklopædi af alle instrumenter, redskaber og alle bevægelser i Tonkinese Annameses liv og håndværk”.

_________
(1) HENRI OGER - Generel introduktion til studiet af det annamesiske folks teknik - Essay om materielt liv, kunst og industrier for Annams befolkning - Geuthner, bibliotekar og redaktør. Jove og Co. Printere - Redaktører - Paris.

(2) HENRI OGER - Det annamese folks teknik - En encyklopædi over alle instrumenter, redskaber og alle gestus i Tonquinese-Annameses liv og kunsthåndværk - Dagblad af fransk Indokina -114 Jules Ferry St. - Hanoi.

Fig.15: Generel introduktion til studiet af ANNAMESES TEKNIK - Et essay om materiale, kunst og industrier hos folket i Annam af HENRI OGER

2.2 Detaljer om det sæt bøger, der er berettiget “GENEREL INTRODUKTION TIL TEKNIKEN AF DEN ANNAMESE MENNESKER ”(fig. 15)

2.2.1 Dette er et sæt bøger skrevet på fransk af Oger og udgivet i Paris i 200 eksemplarer. Hver af dem består af 159 sider (Oger havde begået en fejl i paginationen, da der faktisk kun er 156 sider)og 32 illustrationer. Blandt de 156 sider beskæftiger 79 sig af arbejdsmetoder, præsentation, udgivelse, indfødte kunsthåndværk og aktiviteter i det daglige liv; 30 beskæftiger sig med indekser relateret til generel teknik, kinesisk teknik, spil, (fig. 16) og legetøj, 40 af dem indeholder indholdet og kommentarerne på hver af pladerne i Albummet og det generelle indhold.

Fig.16: TIGEREN FANGER EN GRIS (Børnenes spil om at fange grisen).
Børnene står i cirkel med en af ​​dem inde i fungerende som en gris,
en anden som en tiger udenfor

2.2.2 I den del, der introducerer det indfødte håndværk - en del af hovedindholdet i bogen - har Henri Oger beskrevet en række håndværk som lakarbejde, broderi, perlemorindlægning, trægravering, papirfremstilling og andet håndværk, betragtes af Oger som stammer fra papir som: parasol- og ventilatorfremstilling, farvede tegninger, bogtryk. Så behandlede H.Oger et antal "Oprindelige industrier" såsom huskonstruktioner, transport, vævning af stof (fig. 17), tøj, farvning, fødevareindustri, forarbejdning af ris, fremstilling af rispulver, fiskeri og også tobaksproduktion ...

Fig.17: VÆVNING

2.2.3 H.Oger beskæftiger sig med indfødte håndværk og har holdt øje med det tekniske felt. Han har optaget hver handling, hver gestus, hver type instrument og har haft bemærkninger til materialer, kvalitet, emner, arbejdsforhold, produktforbrug og sammenligning med produkter fra Japan, Kina ... For at opsummere havde H.Oger generaliseret eksistensen af mange kunsthåndværk på det tidspunkt gennem hans personlige opfattelse, der ikke kunne undgå at være noget subjektivt, og havde nået almindelige vurderinger, der havde til formål at tjene den franske måde at regere på. Lad os læse et par følgende beskrivelser:

    a. ”Mange observatører, der har boet i Annam, skriver ofte i deres Journeys dagbøger, at: alle brancher synes næsten fraværende og er ubetydelige i Annam. Og de hævdede ofte, at: vi (dvs. franskmennene) burde ikke undervurdere de oprindelige håndværks bidrag til den økonomiske bevægelse, vi ønsker at sprede i dette land.

   b. Oger har observeret. ”De vietnamesiske landmænd behøver ikke leve et hårdt liv gennem året, tværtimod har de ofte lange fritidsdage. I sådanne fritidsdage samles landmændene og arbejder som arbejdergilde (fig. 18) og de fremstillede produkter vil blive det finansielle supplement, som risplantearbejdet ikke kunne medføre for dem, især med den type indokinesisk ris ”.

Fig. 18: LAKKEHANDLERS GUILD

     c. Hvad er en arbejdergilde? Ifølge H. Oger: ”En orden består af to hovedpunkter: arbejderne arbejder hjemme hos en arbejdsgiver, og denne arbejdsgiver kommer til arbejdernes huse for at indsamle deres produkter”.

     d. I et andet kapitel har H. Oger skrevet:

     ”Vietnam er et land, der producerer meget maling, og malingen i Norden er særlig billig. Derfor er alle apparater til daglig brug dækket med et lag maling, der beskytter dem mod den hårde temperatur, som får trægenstande til at blive hurtigt ødelagt (fig. 19). Den producerede maling er ikke kun tilstrækkelig til brug i landet, men er også tilgængelig i meget større mængder for store handlende i Canton til at importere til deres land ”.

Fig.19: LAKSVARE

   e. Ved at danne en mening om vietnamesisk lakkeri på det tidspunkt antager Oger, at: ”Vietnams lakeringsteknik er ikke så delikat og smart som den i Japan. Vietnameserne spreder kun et lag maling af særlig kvalitet over genstande af træ eller bambus, der tidligere var godt gniddet, og brug fin ler til at kalde manglerne og sælge lakprodukterne til fattige mennesker. Af den grund var genstande, der var dækket af det lag af maling, ofte blevet blistede og klæbrige ”

    f. Oger mener, at det dekorative emne tænker på, at den vietnamesiske lakker kun låner det fra "Kinesisk-vietnamesiske symboler", ligesom brodereren, "han er på hans sted en masse emner importeret fra Kina, som han blandede akavet". Endelig mener Oger, at den vietnamesiske lakker ikke prøver at se efter nye dekorative emner ”Fra forfædre til efterkommere overleverede de kun hinanden mange emner, som en ukendt designer havde realiseret i fortiden ved ordre”.

     I et andet kapitel kan vi se, at Oger havde lagt stor vægt på de forskellige typer redskaber og bevægelser ...

  g. ”Broderirammen er en slags enkel redskab. Dette er en rektangulær ramme lavet af bambus (fig. 20). Den er placeret på to lejesenge, og silkestykket lægges inde i det. Folk strammer silket med små tråde viklet rundt om bambusrammen. Med hensyn til broderimønsteret er det på forhånd tegnet på annamesisk papir, en type let og fint papir. Mønsteret placeres på en vandret bambustand, og den ene spreder et gennemsigtigt ark rispapir eller et stykke silke over det. Ved hjælp af en penbørste overfører brodereren nøjagtigt mønsteret på silkestykket. I kapitlet om fakta, der handler om maleren, der producerer annamese folkemalerier, skal vi (dvs. franskmændene) mødes igen med den dygtige metode, der gør det muligt at reproducere for evigt ”.

Fig. 20: BRODERIERAMMER

     h.“Broderers arbejde (fig. 21) kræver mere slid og sværhed og fingerfærdighed end intelligens. Af den grund ansætter man ofte unge mænd eller kvinder og til tider børn til at udføre arbejdet. Det arbejde, der skal udføres, er at genskabe designet med forskellige farvede tråde. Broderien sidder foran rammen med fødderne strakte ud under den. Han holder nålen lodret over stykket silke og trækker i tråden stramt, så der ikke er nogen løsne pletter. Dette er et middel til at holde broderiet i god form og holdbart. Lige ved siden af ​​ham er der en lampe, da han skal arbejde dag og nat for at møde de mange ordrer.

Fig.21: EN BRODER

     Denne lampe (fig. 22) består af en 2-cent blækpotte fyldt med olie, der i midten har en væge. Den vietnamesiske broderi arbejder under dette flimrende lys, der er så røgfyldt og stinkende. Af den grund er det let at se, at vi ikke finder nogen gamle mennesker, der arbejder som broderier - da ældre normalt hyres til at arbejde i andet vietnamesisk håndværk.

Fig. 22: EN LAMP (lavet af en blækpot, pris: 2 cent)

2.3 Vedrørende albummet “TEKNIK FOR DET ANNAMESE (vietnamesiske) FOLK” (figur 23)

2.3.1 Statistisk arbejde vedrørende skitserne og de steder, de opbevares i reserve

    a. Dette er et sæt skitser, der ifølge vores statistik består af 4577 folkemalerier (1), 2529 blandt dem beskæftiger sig med menneske og landskab, og 1049 blandt disse 2529 malerier viser kvinders ansigter; hvad angår de resterende 2048 malerier, gengiver de værktøjer og produktionsudstyr.

    b. Sættet opbevaret på Hanoi Nationalbibliotek består af 7 bind, der ikke er jævnt bundet og med kodenummer HG18 - tidligere blev dette sæt opbevaret under kodenummer G5 i Hanoi Central Library - Dette bibliotek har fået det mikrofilmet i april 1979 under kodenummer SN / 805 med en længde på 40 meter og 70 centimeter.

Fig.23: ANNAMESE (Vietnamesiske) TEKNIK af HENRI OGER
- En encyklopædi med alle instrumenter, redskaber og bevægelser i det tonkinese annamesiske folks liv og håndværk

     Et andet sæt opbevares som arkiver på General Sciences Library i Ho Chi Minh-byen - et bibliotek, der oprindeligt var en del af kontoret for den franske residentssekretærs bibliotek - under kodenummer 10511 - dette sæt var blevet mikrofilmeret for anden gang i 1975 og bundet i to bind.

   Oprindeligt var det samme sæt, der på det tidspunkt bestod af 10 bind, blevet mikrofilmet af Arkæologisk Institut under kodenummeret VAPNHY den 24. maj 1962 (2) på Alpha Film Enterprise i det tidligere Saigon. Denne mikrofilm mangler imidlertid side 94 og har side 95 i dobbelt (på grund af en teknisk defekt).

     c. Der findes også et ulige volumen på 120 bundne sider, opbevaret under kodenummeret HE 18a, der er blevet mikrofilmeret under kodenummeret SN / 495 med en længde på 5m5, og som bærer seglen fra Indochina Central Library, som man kan se nummeret 17924.

     - Dette er det sæt, der opbevares som arkiver på Hanoi Nationalbibliotek. Værdig opmærksomhed er det faktum, at i højre hjørne af første side figurerer en dedikation af H. Ogers egen håndskrift, der dedikerer bogen til guvernør general Albert Sarraut, der lyder som følger:

    ”Respektfuldt tilbudt guvernør General Albert Sarraut til at betale min taknemmelighed for din Excellences venlige opmærksomhed over for mine forskningsarbejder (3). Vinh City, marts…, 1912. Henri Oger ”

   d. Vi har ikke en chance for at finde ud af det fra andre kilder, især i Paris, men i den franske hovedstad, professor Pierre Huard (4) har haft bekræftelser som følger:

    "Dette arbejde, der blev offentliggjort i Vietnam, havde ikke fulgt nogen procedurer til indskud af ophavsret, og derfor blev ikke engang en kopi deponeret på Nationalbiblioteket i Paris. Takket være den venlige forståelse fra de vietnamesiske myndigheder (tidligere Saigon) har jeg imidlertid fået en kopi fotokopieret fra hovedkopien under kodenummer 10511 af biblioteket til Cochinchinese Resident Superior's Office. 

    "École Française d'Extrême-Orient" har også en kopi takket være hjælp fra Photographies Service-Central Department of Documents vedrørende National Center for Scientific Research (CNRS) "

     H.Oger's arbejde er trækravet og har taget formen af ​​små træsnit, der senere er trykt på store rispapir (65x42 cm); De 700 sider er arrangeret usystematisk og uordnet, hver side indeholder omkring 6 malerier, hvoraf nogle er nummereret med romerske figurer ledsaget af legender i kinesiske tegn, men alle er uordnede. Antallet af offentliggjorte eksemplarer er ekstremt begrænset: kun 15 sæt og et ulige volumen. Hvert sæt er bundet i 7, 8 eller 10 fascikler. På nuværende tidspunkt findes der kun to sæt og et ulige bind i Vietnam (5).

2.3.2 Klassificering af forskellige grupper af fag (I følge H.Oger)

     a. I dette album havde Henri Oger delt emnerne i fire hovedgrupper af emner: De tre første er de tre brancher (materielt liv) og den sidste er det private og offentlige liv (åndeligt liv).

1. Industrien tegner materialer fra naturen.

2. Branchen, der behandler materialer trukket fra naturen.

3. Den industri, der bruger de forarbejdede materialer.

4. Fælles og privat liv.

     d. Med hensyn til industriens tegningsmaterialer fra naturen havde Oger fundet og samlet 261 skitser (6) og fortsatte med at klassificere dem i 5 mindre grupper, hvorigennem landbruget har det største antal skitser, derefter kommer andre domæner såsom transport, høst og plukning, jagt (fig. 24), fisk fangst.

Fig.24

__________
(1) Vi har fjernet duplikatkopierne og dem, der viser for små instrumenter, der ikke kunne identificeres klart.

(2) a. Vi har lært, at Mr. Phan Huy Thúy, en kulturforsker og en tidligere leder af Archaeological Institute, havde lagt mærke til det sæt skitser og sendt mikrofilmen til staterne (ca. 1972) at få det udviklet til flere andre eksemplarer. Men da omkostningerne var for høje, realiserede hans hensigt om at sende sådanne kopier til alle professionelle skoler og kunstskoler ikke. Senere havde Vạn Hạnh University brugt den nævnte mikrofilm til at udvikle sig til små fotos, der skulle sendes til specialister i indlandet og i udlandet. Forsker Nguyễn Đôn havde været i kontakt med denne mikrofilm meget tidligt.

    b. I Paris har velkendte forskere som mr. Hoàng Xuân Hãn, Nguyễn Trần Huân og Pierre Huard sandsynligvis haft den førnævnte mikrofilm.

(3) En monsieur le Gouverneur Général Sarraut og hommage respectueux pour le bienveillant intérêt qu'il veut bien apporter à mes études.Vinh le… Mars 1912. Henri Oger.

(4) PIERRE HUARD: En fransk orientalist, medforfatter med orientalisten Maurice Durand af det velkendte værk med titlen “Læring om Vietnam (Connaissance du Vietnam)”, udgivet i 1954 i Hanoi. PIERRE HUARD - Le pionnier de la technologie vietnamienne (Pioneren inden for vietnamesisk teknologi) - Henri Oger - BEFEO - TL VII 1970, sider 215,217.

(5) Vi har kontaktet disse to sæt på to store biblioteker: Hanoi National Library (i 1985) og Saigon National Library (i 1962).  Dette sidstnævnte sæt opbevares stadig som arkiver på General Sciences Library i Ho Chi Minh-byen (Vi har set det igen i 1984).

(6) Disse numre er opnået gennem vores egen statistik.

SE MERE:
◊  TEKNIK FOR DET ANNAMESE FOLK - Del 1: Hvordan blev dette sæt dokumenter opdaget og navngivet?

BAN TU THU
11 / 2019