Øvelse af VIETNAMESE MARTIAL ARTS, en form for FYSISK AKTIVITET

Hits: 556

SUNG NGUYEN MANH

    Vietnam udviklede en tidligt våd riscivilisation. Landmænd tilbragte måneder og år på deres egne rismarker. Maleriet "Chong cay, vo cay, con trau di bua”[Chồng cày, vợ cấy, con trâu đi bừa] (Manden pløjer, hustruen sår, vandbøffel trækker riven) (Tallene 1,2) har eksisteret i tusinder af år gennem den lange historie med kampe for at beskytte og bevare uafhængigheden for nationen inden for hvert stadie af historien. I traditionelle helligdage var der altid fysiske spil, traditionel brydning, som hjalp folk med at øve fysisk balance og styrke til at møde indtrængende.

    Lige i midten af ​​det første århundrede (Spring 40), Den Trung [Trung] søstre samlet en tilstrækkelig hærstyrke til at besejre fjenden, befri landet, danne et uafhængigt land og oprette hovedstaden i Mig Linh [Mig Linh] (i tre år).

    Blandt generalerne fra de to kvindelige ledere var der den kvindelige general, der hedder Le Chan [Lê Chân] (En bien, Hai Phong [An Biên, Hải Phòng]), der plejede at etablere en station til at udøve kampsport, inklusive wrestling. En anden kvindelig general, Thieu Hoa [Thiều Hoa] (Lang Xuong [Lãng Xương], Vinh Phuc [Vĩnh Phúc]), øvede og trænes danh phet [đánh phết], hvilket var godt for hjerne og muskler. Nguyen Tam Chinh [Nguyễn Tam Chinh], en militær leder (Mai Dong [Mai Động], Thanh Hoa [Thanh Hoá]), åbnede en kampsportskole til undervisning i kampsport og kinesisk (Figur 3). Derefter blev han grundlæggeren af Mai Dong [Mai .ng] wrestling landsby.

    I første halvdel af det tredje århundrede var der en stærk kvindelig general kaldet Lady Trieu [Trieu]. I en alder af 19 annoncerede hun: ”Jeg vil kun køre med stærk vind, at stampe på voldsomme bølger, at dræbe hvaler i Østersøen, for at køre væk fra Wu-soldater, for at sikre floder og bjerge, for at smide åget af slaveri, ikke for at bøje sig og være en tjener! ”

    Dame Trieu [Trieu] oprettede en kampsportskole for at øve wrestling ved hjælp af sværd og bueskydning til at kæmpe mod fjenderne, som måtte udbrede:

Det er lettere at bruge spyd og dræbe tigre
End imod kejserinden.

[Hoành qua đương hổ dị
Ệi diện bà vương nan]

    I det sjette århundrede (543), Ly Bon [Lý Bôn], leder af Thai Binh [Thái Binh] (Søn Tay [Sơn Tây]) og andre patriotiske helte øvede kampsport sammen for at øge den fysiske styrke. Blandt dem var militære ledere Trieu Quang Phuc [Triệu Quang Phục], Pham Tu [Ph Tum Tu], Ly Phuc Mang [Lý Phục Mang]. Deres oprør fik uafhængighed for vores land med navnet Van Xuan [Vạn Xuân].

    I begyndelsen af ​​det ottende århundrede Mai Thuc-lån [Mai Thúc-lån](722) kæmpede for uafhængighed. Fireogfirs år senere, Phung Hung [Phung Hung] (766-791) og hans yngre bror, Phung Hai [Phùng Hải], samlet folks kræfter til at øve kampsport og andre fysiske aktiviteter til opstanden. De to brødre var ekstremt stærke. Phung Hung [Phung Hung] (Duong Lam [Lamng Lam], Son Tay [Sơn Tây]) kunne kæmpe med vandbøfler og slå tigre. Phung Hai [Phùng Hải] kunne bære tusinde kilo tunge sten og både i mange miles. De to brødre besejrede de indtrængende og beskyttede territoriet i syv år og blev hædret som Bo Cai Dai Vuong [Bố Cái Đại Vương].

     Som registreret i historien, den, der betalte et stort bidrag til at oprette en storskala kampsportskole i Duong Xa [Dng Xá] (Thanh Hoa [Thanh Hoá]) var Duong Dinh Nghe [Đng Đình Nghệ]. Han var en landsbyleder, der samlet omkring 3,000 krigere til at træne kampsport dage og nætter. Blandt dem var Ngo Quyen [Ngo Quyen] (Phong Chau [Phong Châu], Son Tay [Sơn Tây]) der senere var berømt for Bach Dang [BĐằch Đằng] sejr, der sluttede de tusind år med kinesisk dominans (ifølge Dai Viet su ky toan thu [Đại Việt sử ký] (De komplette annaler fra Dai Viet [Đại Việt])).

BAN TU THU
12 / 2019

(Besøgte 2,387 gange, 1 besøg i dag)