Bekymringer for TILBUDENDE Mennesker - Bekymringer for markedsføring - Afsnit 1

Hits: 445

SUNG NGUYEN MANH ¹

     En af HENRI OGERskitser viser et hjørne af et stort marked, selvom det ikke er et Det marked. Markedsøjlen er indskrevet med kunstnerens navn og hans oprindelige sted: “Gia Lộc-distriktet, Thạch Khôii landsby, Thanh Liễu kommune - Nguyễn Văn Đảng”. Til højre er boder til fisk og grøntsager og sælgere, der handler med sojasovs eller andre ting, og til venstre er boder til svinekød og oksekød, ørestykker, kamme og ris vermicelli ...

    I løbet af årets afslutningsdage, hvor bygaderne bliver stadig mere livlige og travle, bliver markederne stadig mere overfyldte. Et folkeligt ordsprog siger: “Overfyldt som et Tết-marked!”. Det er ikke en overdrivelse! Imidlertid findes animationen af ​​Tết-atmosfæren ikke kun hos voksne, men også blandt børn. Børn i forskellige aldre følger hinanden i grupper mod Teát-markederne på årets slutdage.

    Hvis månedssluttemarkedet normalt afholdes den 26. og 27. dag, vil det på dette tidspunkt vare indtil den 30. dag, især for børn, der skal shoppe for malerier, fyrværker, andet legetøj og kanel (Fig.1) Denne praksis har også gjort Tết-stemningen stadig mere spændende.

 Der har været forskellige former for marked: åbent marked, der afholdes dagligt og fuldt af shoppere, specielt marked, som kun afholdes på festivaler eller midmåneder og endda en gang om året. Det Hanoi blomster marked, som siges at have taget form siden enten begyndelsen af ​​dette århundrede eller i slutningen af ​​XNUMX Men og begyndelsen af Nguyễn dynastier, arrangeres også en gang om året. Dette marked varer i uger, men det bliver mest travlt fra tidlig morgen til sent om aftenen i den sidste uge indtil nytårsaften. Til salg er alle slags blomster og prydplanter og dekorative artikler inklusive kumquat og guldfisk. Hanoianere er imidlertid vant til at kalde det ferskenmarkedet. Markedet afholdes traditionelt langs Hàng Lược gade, tidligere seng på Til Lịch Flod: ”Hvornår vil Tô-floden løber tør? Hvordan kan du tælle ferskenblomster på begge sider af blomstermarkedet? ”

    Landdistrikter marked afholdes seks gange om måneden i nogle lokaliteter. Landsbyer følger en aftalt tidsplan: Markedet arrangeres i denne landsby den 1. og 6. dag, i den landsby på 2. og 7. dag, i en anden landsby på 3^rd og 8. dag, og i en anden på 4. og 9. dag osv.

    Hvis der normalt afholdes et marked den 1. og den 6. dag, åbner den tidligste dag det Tet sæsonen vil være den 26. dag i den 12. måned. Hvis der afholdes et marked den 4., 9. eller 5. og 10. dag, er det Tet session falder på den sidste dag i månen året, dvs. den 30. dag eller den 29. dag (i en 29-dages måned) af den tolvte måned.

    Ved Det er markedet, butiksholdere ønsker at sælge alle deres varer til kunderne. Imidlertid er Tết-markedet ikke kun et sted for handel eller vareudveksling og byttehandel, men også for kontakter og informationsudveksling, især i bjergområder.

    Markedsdage var dage for økonomiske, kulturelle og festlige aktiviteter ... til en atmosfæreændring, når man midlertidigt glemmer vanskelighederne i ricefields og på milpa. Markeder i lavtliggende regioner var ikke rigtig mødet for piger og drenge, som det var tilfældet med højlandsmarkeder, hvor traditionelle kostumer, paraplyer og folkedanse fra etniske minoriteter som Thái og Mèo ses. Imidlertid kan et strejf af dette detekteres gennem en folkesang:

"I løbet af Yên Quang midtdagsmarkedsdag.

Som blomsterelsker vil jeg vente med kun at købe blomster af hende”...

    Landsbymarkeder i gamle dage blev der ofte holdt omkring damme eller søer ved landsbyens ender eller ved landsbyporten eller på en stor åben grund. Nogle gange blev de arrangeret under rækker med store skygge træer eller i en båd landing fase. Måske er det derfor, det blev kaldt “Chợ by"(chợ: marked og bolig: landing scene for både på det gamle vietnamesiske sprog).¹

    Under alle omstændigheder forbliver markeder stedet for salg og køb, Henri Oger forsyner os med et billede af en ældre bonde, der handler (Fig.2). Opmærksomheden bør ikke rettes mod paraplyen, som han holder under armhulen, men til hans hænder, der nu bærer mange ting ... Og ved siden af ​​ham var et bondepar, der kun købte nogle små ting (Fig.2).

    Blandt de mennesker, der går på markedet i T ont-dage, er der dem, der bare tager en tur for at nyde de glade scener eller for at fortsætte uvirkelige kommentarer og samtaler, men de fleste af de andre mennesker skal bekymre sig om shopping. Afhængig af hver familie, den økonomiske situation og det sociale lag, samt alder eller køn, kan shopping variere.

    De gamle kvinder ville, foruden at besøge markedet og sunde priser, købe betel (Fig.3), areca møtrik, joss pinde, blomster, kager og joss ting. Når det gælder de gamle mænd, er den første ting, de holder af, deres staselige manerer, når de er beklædt i deres tunika, deres blåhvide bukser med lige folder, deres turbaner, og når de bærer et par Gia Định sko, som vi senere har mulighed for at se på. Ikke som de gamle kvinder, de gamle mænd bekymrer sig om et nyt par distiske ruller, en sød og duftende flaske klistret risalkohol, en pakke lotus-aromatiseret te og et par sukkerrør med toppe, der skal bruges som " stamfar ”og skal vises på alteret.

    Med hensyn til de unge piger, mens de roligt besøgte småvarevirksomhederne, ville de købe et spejl, en kam, et lommetørklæde eller et stykke silke, der skulle bruges som bælte, og især en sølvslanglignende kæde. De vil ikke glemme at købe nogle korianderblade og nogle “h bng bài"(en slags røgelse) rødder for at tage et års slut bad. Med hensyn til børnene er de mest støjende elementer - de er ligesom en sværm af bier, der forlader deres bikube.

    Ledsager deres bedsteforældre eller forældre, de snakker, griner og beder om det ene eller det andet, hovedsageligt slik og kager eller legetøj. Når de får et farvet rispasta-legetøjsdyr med et rør, der giver en behagelig og glad lyd af bugle, vil de lege med det et øjeblik og derefter på et bestemt tidspunkt blot sluge det. Til tider bestræber de sig på at bede om nogle porcelænsgenstande som en gryde, en komfur, en skildpadde eller en simpleton ...

    De kan også bede om billeder, fyrværkeri eller kanelkviste, som vi har nævnt før. Blandt publikum er de stille, godt skjulte og beskedne brune tøj fra bunkerne. Beskedenheden ved sådanne brune tøj ser ud til at være bange. Med disse bonzes er de ting, de har brug for, joss-papirer, joss-pinde, sukkeret afkortet kegle af klæbrig ris, klæbrig ris, jordnødde, sesam, grøntsager, olie, salt ...

    Derudover er der stadig en klasse af mandlige personer, både gamle og unge, der har alvorlige manerer og er klædt i højtidelige tunikaer og bukser, der kun deltager i butikker, der sælger genstande forbeholdt konfucianske studerende eller lærde og kun køber ting som nogle gode puder med silkepapir , noget blomstret brevpapir, noget papir ... sammen med et par børster og nogle pinde med indisk blæk.

    De varer, der vises og solgt ved denne lejlighed for at imødekomme kravene hos mennesker, der fejrer festen, er imidlertid ikke begrænset til kun de nævnt ovenfor, da der stadig er alle slags fødevarer. Start med de grønne maranta blade, der vises overalt langs vejsiden. Dernæst kommer alle slags ris, fra glutinøs ris i stor størrelse, glutinøs ris i lille størrelse, til alle slags almindelig ris, såsom tiende måneders ris, sæsonbetonet "du huong" (forskellige incenserede ris)… Men folk er normalt opmærksomme på den store limende ris med sin gule blomst og dens fede riskorn, for den lille størrelse ris er det ikke mange, der tænker på at købe den.

... fortsættes i afsnit 2 ...

BEMÆRK:
¹ Lektor HUNG NGUYEN MANH, doktor i filosofi i historie.
² I henhold til TRỐN QUỐC VGNG - LÊ VON HÀO - DƯƠNG TẤT TỐ - Vietnamesiske historikere - (Forår og vietnamesisk traditionel praksis) - Hanoi, Culture Publishing House, 1976, s. 95-98.

BAN TU THU
01 / 2020

BEMÆRK:
◊ Kilde: Vietnamesisk månens nytår - Major Festival - Som sådan. HUNG NGUYEN MANH, doktor i filosofi i historie.
◊ Fed tekst og sepia-billeder er indstillet af Ban Tu Thu - thanhdiavietnamhoc.com

SE OGSÅ:
◊  Fra skitser i begyndelsen af ​​det 20. århundrede til traditionelle ritualer og festival.
◊  Betegnelse af udtrykket “Tết”
◊  Lunar nytårsfestival
◊  Bekymringer fra PROVIDENT MENNESKER - Bekymringer for KØKKEN og KAGER - Afsnit 2
◊  Vietnam månens nytår - vi-VersiGoo
◊ osv.