CHỮ NÔM eller den tidligere vietnamesiske skrift og dens tidligere bidrag til vietnamesisk litteratur - Afsnit 3

Hits: 1012

Nguyễn Khắc Kham

... fortsættes til afsnit 2:

II. Kinesiske tegn brugt i kombination til repræsentation i Chữ nôm

    Når et enkelt kinesisk tegn ikke kunne repræsentere en Chû nom med sin kinesisk-vietnamesiske læsning eller lydligheder i sin kinesisk-vietnamesiske læsning, blev der brugt to kinesiske tegn, det ene som betydningsfuldt, det andet som fonetisk.

   Valget af det kinesiske tegn, der skulle bruges som fonetisk, var baseret på de tolv regler givet ovenfor af Hö Ngöc cenn om lydligheder. Med hensyn til betydningen, plejede det at være repræsenteret enten med en kinesisk karakter eller en kinesisk radikal.

Eks.: + Nôm karakter 𠀧 (ba, tre) består af det fonetiske -bar (læse ba) og den signifikante betydning tre.
+ Nôm karakter 𢬣 (tay, hånd) består af betydningen Hånd (hånd) og det fonetiske oo (læse Tây). 
+ Nôm karakter 啉 (sporvogn, hundrede) består af betydningen 百 (hundrede) og det fonetiske 林 (læse Lâm). 
+ Nôm karakter 𪡔 (ra, at gå ud) består af det fonetiske 出 (læse la) og den betydningsfulde (at gå ud).

     Disse eksempler viser, at signifikanen ikke har en fast position. I princippet er den placeret på venstre side. Sådan er det med ovenstående andet eksempel. Men af ​​æstetiske årsager kan betydningen ændre sin position.

    Således er den placeret på højre side i det første eksempel, øverst i det tredje og nederst i det fjerde. I denne sidste, altid af samme grund, kan den også placeres på højre side som følger. I tilfælde af at den udgøres af en af ​​de 214 radikaler af kinesisk leksikon, dens holdning er den samme, som normalt ville have en radikal i den pågældende kinesiske karakter.

Eks.: + Nôm karakter 吶 Nói (at tale) hvor den radikale 口 er på venstre side.
+ Nôm karakter 𩾷 quen (ravn, krage) hvor den radikale 鳥 er på højre side. 
+ Nôm karakter 𥵛 Nong (flad, stor vindueskurv) hvor den radikale 竹 er på toppen. 
+ Nôm karakter 峼lang (indvolde, hjerte) hvor den radikale Et hjerteer i bunden.²¹

    Undtagelsesvis i nogle få Chû nom består af to kinesiske tegn brugt i kombination, begge deres komponenter kan angive betydningen. Vi har da en ren Chû nom. Således vietnamesisk morfem giôi or trôi (himmel, himmel) er repræsenteret ved Chû nom 𡗶, i sig selv en kombination af to kinesiske tegn dag , 上. Der er ikke engang et yderst fjernt hint om udtale.²²

    Nogle Chữ Nôm kan også bestå af en betydning fra Chû vindruer eller kinesisk tegn med en kinesisk-vietnamesisk læsning og en fonetisk sammensætning fra Chû nom. Således vietnamesisk morfem lôi (ord, tale, udtalelse) er repræsenteret i nom 口𡗶 ved det komplicerede grafem, som består af den kinesiske radikal 口 bruges som betydningsfuld og af Chû nom (giôi or trôi) bruges som fonetisk.²³

    Med disse få undtagelser, Chû nom af denne anden type består af betydning og en fonetisk, begge taget fra kinesiske tegn.²⁴ Dog nogle tekster i Chû nom især dem af katolske missionærer og dem, der er reproduceret af afskrivere, afslører en tendens til kun at bevare det fonetiske ved at undertrykke det betydningsfulde.

    Her er et eksempel citeret af Hö Ngöc cenn.

   Udtrykket: Có xưet nej (Der findes før og nu) var repræsenteret i nom 🎏 固 初 尼 af katolske missionærer som følger: mens det ville være blevet transskriberet normalt i nom som følger: 有 固 汖 今 尼 efter Hö Ngöc cenn eller som følger: 固 有 汖 哰 ifølge Prof. Nguyén Quang XŸ og professor Vũ Văn Kính²⁵.

    Denne forenkling af Chû nom kan i almindelighed forklares af nødvendigheden for afskriverne af nom tekster for at spare tid. Ifølge DUOng Quenng Hàm, den samme motivation kan have ligget til grund for nogle specifikt vietnamesiske forkortede former for kinesiske tegn, der bruges til repræsentation i Chû nom.

Eks.: + vietnamesisk morfem gøre (at gøre) er repræsenteret i nom by 爫, forkortet form af kinesisk karakter er. 
+ vietnamesisk morfem var (at være) er repræsenteret i nom by Luo, forkortet form af kinesisk karakter 羅.²⁶

    Ud over de ovennævnte typer af Chû nom, nemlig Chû nom transskriberet af et enkelt kinesisk tegn og det af Chû nom transskriberet af en kombination af flere kinesiske tegn, skal en særlig omtale af følgende Chû nom 𠀫 𠀪 (khé-khà, [af stemmen] at være trækkende og hæs) og 乒 乓 (khénh-khenng, at være akavet; at gå langsomt som en vigtig person, tag i luften).²⁷ Disse Chû nom af en enestående Type fandtes af Prof. Nguyén Quang XŸ og professor Vũ Văn Kính i et digt i Chû nom by Cao Bá Quát, en digterlærd under kejser Tû Ðûc. Ifølge forfatterne af Tû-Ðién Chû nom (Ordbog af Chû nom), disse to Chû nom ville trodse enhver analyse med hensyn til deres struktur. Personligt spekulerer vi på, om de blev skabt af vietnameserne på grundlag af samme konstruktionsprincip som den moderne kinesiske karakter ping pàng or ping pong eller om det kun er et rent tilfælde af tilfældigheder.²⁸

... fortsæt i afsnit 4 ...

SE MERE:
◊  CHỮ NÔM eller den tidligere vietnamesiske skrift og dens tidligere bidrag til vietnamesisk litteratur - Afsnit 2.
◊  CHỮ NÔM eller den tidligere vietnamesiske skrift og dens tidligere bidrag til vietnamesisk litteratur - Afsnit 1.
◊  CHỮ NÔM eller den tidligere vietnamesiske skrift og dens tidligere bidrag til vietnamesisk litteratur - Afsnit 4.

NOTER: 
²¹  Dương Quảng Hàm, op. citeret, s. 279-279b. – 三根谷徹, 安南語 [Tiếng An Nam], 世界言語概說下卷, 研究 社, 1955. 三根谷徹, 漢字ガら口一マ字へ [Từ chữ Hán chuyển sang chữ latin], 月刊百科, 7 No 70, 1968, s. 15, 16, 25. 
²²  Dương Quảng Hàm, side 103. Nguyễn Ðình Hoà, op. citeret, side 272. 
²³  Dương Quảng Hàm, op. citeret. side 103. Mineya Toru, ops. citeret. 
²⁴  Ifølge prof. Hoàng Xuân Han, Chữ nôm var oprindeligt baseret på fonetiske principper. Først senere blev det ideografisk ved at sammenføje to elementer: et fonetisk og et betydningsfuldt, men forud for dette sidste stadie havde det gjort brug af få ejendommelige tegn, som, tilføjet til det fonetiske, indikerede, at den kinesiske karakter, der blev brugt som fonetisk, var forskellig i betydningen fra det vietnamesiske morfem, der blev repræsenteret af det i nôm. 
    Her er et uddrag fra hans undersøgelse af Girolamo Maioricas nôm-værker om sagen: “Les Vietnamiens ont cherché à améliorer le système en distinguant la deuxième catégorie de caractères de la première catégorie par l'accolement aux caractères "phonétiques" d'un signe particulier dont le sens nous reste encore mystérieux. Enfin la dernière amélioration consiste à remplacer ce signe par une partie idéographique qui est un caractère chinois ayant le même sens que le mot Vietnamien qu'on veut transcrire ou ayant un sens générique se rapportant à ce mot Vietnamien. Voici quelques eksempler på illustrerende metode. Le sud se dit nam 𠄼 da Vietnamien, mot provenant du caractère Chinois qui se prononce nan da Chinois actuel. Les Vietnamiens utilisent ce caractère pour transcrire le son et le mot nam. Eller il existe en Vietnamien des sons voisins de ce dernier, par exemples nam qui a deux sens: cinq et år. Les Vietnamiens ont trancrit ce son par le même caractère Chinois qui veut dire Syd, parfois en lui accolant un signe particulier. C'est la méthode purement phonétique. Pour faciliter la lecture et la compréhension du texte, souvent ils adjoignent au caractère précédent, soit le caractère Chinois qui veut dire cinq pour le sens cinq, soit le caractère Chinois qui veut dire år pour le sens år." Angaaende det ejendommelige Tegn ovenfor sagde Prof. Hoàng Xuân Han har tilføjet følgende fodnote "J'ai décelé sept de ces signes, dont deux semblent se retrouver dans les caractère de Si-Hia betaler qui existait au Nord-ouest de la Chine de l'époque des T'ang jus-qu'à la fin des Sang, ce qui me fait penser que les écritures locales des pays limitrophes de la Chine du temps des T'ang pourraient avoir une origine commune d'ordre administratif". 
    Hoàng Xuân Han, “Giroloam Maiorica, ses oeuvres en langue Vietnamienne conservées à la Bibliothèque Nationale de Paris". Archivum Historicum Societatis Iesu Extractum e vol. XXII, 1953. Institutum Historicum SI Roma, Borgo Santo Spirito, 5 side 206. 
²⁵  Hồ Ngọc Cẩn, op. citeret side 166. Nguyễn Quang Xỹ, Vũ Văn Kính, op. citeret, s. 165, 508, 859. 
²⁶  Ifølge prof. Kono Rokuro, den vietnamesiske forkortede form 爫 ligner den forkortede form af tegnet for det koreanske verbum er {ha "at gøre”} i den såkaldte tho i det gamle Korea. Chữ Nôm-tegnet, tilføjede han, er en forkortet form af tegnet, der blev brugt til ordet 羅 {var "at være”}. Dette minder os også om den lignende forkortelse på koreansk tho (). Kono Rokuro, op. citeret side 101. Se også Mineya Toru, Annango, side 860. 
²⁷  Nguyễn Quang Xỹ, Vũ Văn Kính, op. citeret, Lời Nói đầu (forordet) side viii. 
²⁸  Kanagae Nobumitsu, 鐘ヶ江信光: 中國語辭典 - Zhonguo yu cidian [Từ điển tiếng Trung Quốc], 大學書林, 昭和四十七年 [1972], s. 612.

NOTER:
** Titlen på sektioner, fed tekst og fremhævet sepia-billede er indstillet af Ban Tu Thu - thanhdiavietnamoc.com.
◊ Kilde: Institute of Sino-Nom studier.

FORBUD TU THƯ
03 / 2020