Hvorfor FIRECRACKERS People på TẾT tid?
Hits: 2198
SUNG NGUYEN MANH1
Dette skyldes, at sprængningen af kiks bringer en følelse af glæde, lykke og oplivning for vietnamesisk. Af denne grund fyrer folk også kiks ved lejligheder som underholdning, bryllupper og sorg.
Dog kan man være sikker på, at denne skik også har en overtroisk karakter:
En gammel historie, optaget i arbejdet med titlen “Kinh sở tuế thời ký” (Kalender over Kinh Sở-landet), lyder som følger: De onde ånder og spøgelser på bjergene kan lide at tage besiddelse af kroppe af levende personer. De skaber adskillige farlige sygdomme, der ofte forårsager dødsfald, men de er ret bange for spredningen af kiks. Derfor har man kun brug for at skyde en masse krakkere for at dirigere dem. Denne gamle historie blev fortalt os af en gammel Confucian lærd, men vi føler, at vi burde give det en yderligere undersøgelse, da det stadig er genstand for mange debatter2.
SIN THẢO Djævel
Legenden siger, at der i fortiden var en djævel, der blev kaldt Søn Thảo der plejede at forstyrre mænd på den første dag i året. Da djævler frygter eksplosioner, fik folk klar bambusrør med knuder i begge ender og hæld vand i dem gennem gennemborede huller og derefter stoppe sidstnævnte. Når det nye år begynder, tænder de en ild foran deres huse og kaster rørene ind i den. Vandet koger, og rørene eksploderer Søn Thảo flygter. Senere, med opfindelsen af kruttet, rulles fyrværkeren med mange lag bambusstreng og modtager en fyringshætte, der forårsager en stor eksplosion, når den brændes. Djævelen flygter endnu længere.
TẾT fyrværker
Fra det tidspunkt har folk vedtaget skikken med at tænde fyrværker på nytårsaften i overgangstiden. I dag er denne hellige betydning næsten tabt, men det er kun den, der udsender det gamle og hilser det nye år tilbage. Skikken med at opsætte fyrværkeri er almindelig.
Fyrværkeri er Tết og Tết er fyrværkeri. Mod begyndelsen af århundrede så vi stadig formen på en fyrværkerisikring, produceret af Qu Anng En butik, bærer de fire ord “Liên thăng báo hỉ” (tager afsted for at annoncere en varenyheder) (Fig.1). Vi ser ikke længere den type fyrværkeri, der laves kl Thị Cầu landsby.
Denne type fyrværkeri har sin sikring indsat i midten af kroppen og kaldes også lys. Denne landsby har skik til at arrangere en konkurrence om at udløse fyrværkeri. En enorm fyrværker hænges på en flagstang, landsbyboerne bruger stearinlys fyrværkeri, de laver sig selv med to slags ildfangende papir til at kaste op og forsøger at udløse den enorme fyrværker. Den, der lykkes at sætte den enorme fyrværkeri, er vinderen.
Men der var år, hvor det ikke var så nemt at vinde prisen, og festivalarrangøren var nødt til at sætte den i gang med en josstick.
Ingenting folk at Hoà Bình-provinsen i det nordlige midtland - har skikken at skyde “Tu”Dvs. en slags kanon i overgangstiden en skik kaldet fyring“ chàng tịch ”i stedet for at sætte fyrværkeri ...
Udover Det er det, er der også en række andre steder, der kan producere deres egne fyrværkeri, f.eks Bình Đà (Hà Tây), Ỵng Kỵ (Bac Ninh). Skydningen af kiks er temmelig åbenlyst med alle slags fyrværker med ganske morsomme navne. Bortset fra de slags, der bærer navne som store, små, korte, lange, lodrette, vandrette, er der også dem, der kaldes “đùng"(boom) fyrværkeri, “TEP"(lille) fyrværkeri, “vit"(and) fyrværkeri, “cay"(kolonne) fyrværkeri, “det der"(raket) fyrværkeri, “COI"(mørtel) fyrværkeri, “Truc”Gule bambus) fyrværkeri…
Især i Nghe An, Hà Tĩnh-regionen ud over at skyde kiks, skyder de også “Loi"(bombardere) fyrværker, der udgør en så stor bom, at husdyr - at være for bange - ville forlade huset og først vende tilbage efter Tet. Derfor er sætningen ”Kør som en hund bange for bombardøren”.
"LÓI" FIRECRACKERS (I øredøvelse af fyrværkeri)
I gamle dage var folk i Nghệ Tĩnh landskab bruges til at fremstille sig selv en type fyrværker kaldet “Loi"(øredøvende) dvs. en type, der er større end “Bung"(blomstrende) fyrværker. Mennesker i denne region brugte ricinusolieanlæg blandet med fyrværkeripulver, derefter lavede de en sikring og fyldte det hele inde i et bambusrør, der var ca. 15 cm langt. Dette bambusrør har en knude på ca. 2 eller 3 cm i diameter. Med dette har landdistrikterne skabt "Loi"(øredøvende) fyrværker, der på det tidspunkt giver en øredøvende boom i regionen Ọc Thọ, Linh Cm, der var sædvanen at belønne mennesker, som turde indtrænge dybt ind i baghaven eller baghaven i rige folks huse med en masse ondskabsfulde hunde for at tænde denne type "Loi”Fyrværker på nytårsaften. Hvis den øredøvende boom får husstanden til at springe op, ville denne kendsgerning udgøre et godt tegn på den rige familie. Den, der tænder fyrværkeren, skal gøre sig kendt for husejeren for at modtage en belønning. Tværtimod, hvis fyrværkerne tilfældigvis er stumme, der ikke eksploderer, er det eneste problem, der er tilbage, at skrumpe væk af frygt for at modtage et svimlende spændende.
I dag, i Vietnam, er skikken med at opsætte fyrværkerier afskaffet (siden grisets ợt H yeari-år 1995). Hver familie har været nødt til at underskrive en erklæring, der garanterer, at de ikke vil udløse fyrværkeri i dets loäcality. Folk, der er skyldige i at udløse fyrværkeri, uanset hvem de er, skal straffes hårdt. En publikation i HaNoi er blevet suspenderet for manglende entusiasme for at støtte statens ordre, der forbyder modregning af fyrværkeri. Folk fortæller, at der i det tidligere Saigon var udstedt en ordre, der forbyder modregning af fyrværkeri siden året Rottesuppe (Årets mus 1960). På det tidspunkt blev de, der ikke overholdt denne ordre, ikke kun bøder, men blev også arresteret og indesluttet på Saigon Alm-hus4.
Følgende parallelle sætninger for Tet, forbeholdt de blinde, frembringer stadig de to grundlæggende faktorer; lyden af fyrværkeri og Den pol:
”Om aftenen af den tredive dag i de tolvte månemåneder, mens man promenerer, sparker ens fod uventet på Den pol og man ved: Ah! det er Tet!
Om morgenen på den første dag af Tet man hører lyden af fyrværkeri og indser: Åh! Foråret er kommet! ”
Den "pháo trúc"(gul bambus) fyrværker er den type, der er lavet af gult bambusrør, fyldt med svovl og slap kul, og blokeret ved begge ekstremiteter og derefter sprængt ved hjælp af en sikring for at skabe en stor bom. Denne type kaldes også “b trúc trúc"(eksploderende bambus) ie “pháo trúc"(siden det 7. århundrede har kineserne opfundet kruttet og brugt det til at fremstille kiks).
Sammen med de ovennævnte fyrværkerier skaber store bommer enten en enkelt bom eller en salve af bommer (pháo tràng) der er også "pháo hoa cà","pháo hoa cải"(fyrværkerier, der giver farvede lys, når de fyres). Denne slags fyrværker ligner fyrværkeriet. For at gøre dem bruger landsbyboerne kvindelige bambusrør, fyldt dem tæt med krutt blandet med støbejernsstøv og sod.
På Nytår's eve, himlen er så sort som blæk, når fyret, disse typer fyrværker producerer farvede lys, der glitrer som lilla og kålblomster. De røde og blå farver produceret af disse fyrværkerier skyldes støbejernsstøv og soden, de indeholder.
BEMÆRK:
1 Lektor HUNG NGUYEN MANH, doktor i historiefylosofi.
2 Ifølge G. PISIER - “Indokina”Nr. 75-76 dateret 12. december 1942 - side 17,18 og 19.
3 I henhold til TRẦN XUÂN TUY “Det er fyrværkeri”- Vinh College-udgave af Giáp Thìn Spring, Saigon 1964 s.46.
4 TRẦN XUÂN TUY - Tết Firecrackers Vinh College Intramural magazine for Association of Former Students at Vinh College - Forårsnummer af Giáp Thìn Year 1964, s.46.
BAN TU THU
01 / 2020
BEMÆRK:
◊ Kilde: Vietnamesisk månens nytår - Major Festival - Som sådan. HUNG NGUYEN MANH, doktor i filosofi i historie.
◊ Fed tekst og sepia-billeder er indstillet af Ban Tu Thu - thanhdiavietnamhoc.com
SE OGSÅ:
◊ Fra skitser i begyndelsen af det 20. århundrede til traditionelle ritualer og festival.
◊ Betegnelse af udtrykket “Tết”
◊ Lunar nytårsfestival
◊ Bekymringer for TILBUDENDE Mennesker - Bekymringer for køkken og kager
◊ Bekymringer for TILBUDENDE Mennesker - Bekymringer for markedsføring - Afsnit 1
◊ Bekymringer for TILBUDENDE Mennesker - Bekymringer for markedsføring - Afsnit 2
◊ Bekymringer fra tilvejebragt folk - Bekymringer for afdragsbetaling
◊ I SYDERNES DEL AF LANDET: EN VÆRDI FOR PARALLELKONCERNER
◊ Bakken med fem frugter
◊ Ankomsten til nytår
◊ VÅRRULLER - Afsnit 1
◊ Kulturen af køkkenets guddomme - Afsnit 1
◊ Kulturen af køkkenets guddomme - Afsnit 2
◊ Kulturen af køkkenets guddomme - Afsnit 3
◊ Venter på det NYE ÅR - Afsnit 1
◊ Udbetaler den sidste hædersbevisning til CÔ KÍ ”(kontoristens kone) på den anden dag af TẾT
◊ Før BEGYNNING TIL ARBEJDE - Afsnit 1
◊ Vietnam månens nytår - vi-VersiGoo
◊ osv.